tirsdag den 16. marts 2010

Genopstandelse v2 - same same but different!

Efter at denne blog i et par måneder har været klinisk død og med få chancer for at overleve er beslutningen taget for at følge op på tidligere indlæg. Bloggens hidtil udefinerede død skyldtes i høj grad det virvar og kaos som mine indiske oplevelser har bragt mig. Udover de kulturelle chok og oplevelser, er det blevet til 3 forskellige boliger i løbet af 5 snart 6 måneder – tager intet for givet alting kan ændre sig fra dag til dag. Besøg fra familie, rejser med bus, tog og kameler til bjerge og ørkener samt en lille vuggen der til tiderbringer mig ind i dagligdagens søvndrukne trivialitet – stå op, gå på job, gå hjem, gå i seng. Ok men nok af alt det kedelige, det jeg egentlig ville med denne blog var at vise udklip fra min dagligdag så derfor har jeg lavet en opsamling af fotos fra de forløbne måneder der viser forskellige begivenheder.










Silver Oaks Appartements - hvor det hele startede...










Med denne skæve Japaner – min gode ven Eiji










24 timers trafik som det her – uden fodgængerovergange










Dagligt møde med drenge som ham her…










Farver som det her...









Oplevelser som det her... Wedding Crasher :P













Himalaya snowboarding i Manali - hvis du vil i form...










Eller ryge en pibe, det er her der laves en forRygende eksport til DK.










Trekking med den lille Havfrue.










Tempeltur i Varanasi hvor Buddha gav sine første lektioner.
Jeg vil snarest følge op med et udklip fra mit nabolag, hvor dyr og mennesker lever side om side i det som ligner harmoni.
Bye Bye!

søndag den 29. november 2009

To be or not to be a King

I thought that it had only been a couple of weeks since my last blog and I had the feeling that now was the time to share some experiences from India once again. Truth is that my last blog was made a month ago and I must say that it has been a hectic time here.
Start of November went by nice and easy but then everything was turned around. I have really adapted to Indian way of life and feel comfortable having maids and guards around even my address as Sir suits me as time go by, for a little money India can make you be a king, and for a guy like me is money and fine clothes not even a necessity, a quick glance at me and my white skin makes people threat me as a bank and that is with greedy looks in the eyes. In other words life is easy when you have a little and it is very easy to get spoiled and get in to a path where you can take other people for granted and exploit their situation.
It is extremely dangerous to be carried away by the false illusion money can create for your person and I was reminded about this because I got to argue with people who have grown up in that illusion and lost their human values and been blinded for humanity because they have been raised like this with people around them to take orders and do services. I guess it is not wrong to state that all Delhi AIESEC’ers comes from upper-class families and have been backed up all life with help from theirs daddy’s pockets and now young people with a full student trust fund that allows them luxury that is normally impossible for university students to have. Protected from reality they have build up a parallel India where ‘Shanti’ (Hindu Peace) does not exist but were respect for other people has been replaced by a fat ego and a self-centered reality.
The so far great experience I have had here in India took a big scratch when AIESEC decided that my friend Eiji and I should not stay in the flat we thought to our home and wanted to evict us with a notice on the same day as they wanted us to move out. All in all our situation was and is still a result of an internal AIESEC dispute between the two Delhi based Committees DI and DU. what has been surprising was the way our situation was handled without any kind of empathy or respect for our situation as foreigners in India. The neo Indian way of handling troubles comes with the usage of mob methods and threats and the AIESECers here was treating with a police eviction if we did not follow their demands. This experience has given great insight in the daily Indian life and the trouble this country faces in future with a huge poor population and numerous of newly rich that thinks they are better because they have money – India is rotten on the inside, the outside shows great inequality but the harshness of the inside of the new rich generation has been surprising. India faces great challenges in future to cope with the problems of inequality.
Eviction matter is not supposed to be a problem in a city like Gurgaon where real estate construction sites are to be seen everywhere and where there is app. 200.000 empty flats to find. A little advice business advice is not to invest in real estate in the Delhi area where they have not heard about real estate bubbles in the west. But due to our situation as homeless we went apartment hunting and I have seen some amazing places. You can get an incredible 1500 sq feet (150 m2) fully furnished flat for around 450 euro per month and that gives some opportunities when you are seeking rental apartments. But even though I had a lot of places in mind I am still stuck in Silver Oaks where I am squatting until I find a suitable place.
Now, enough of scrutinizing AIESEC and their bullshit fashions. India is also throwing some joyful experiences of. My flatmates is a good example we are having a wonderful time and went on a weekend trip to Agra to see love castle Taj Mahal. Agra is a smelly little town with a chaos that is even worse than Delhi. Agra is packed with tourists trying to get a view of the ‘Taj’ as everywhere else in the world where tourist rallies, Agra is home to a convenient crowd of guides, helpers and hustlers that wants to help you out in exchange for a greeting sum. With the help of a rapid multi language speaking local guide we got accommodation on a little nice hotel in an Agra back alley. We had Dinner at the Hotel rooftop with entertainment from a storyteller and a boy actor whose interpretations of Michael Jackson gave a humorous feature in the shadows of the Taj and a beautiful thin moon. I went to bed and I had won the lottery I got to share it with a beautiful girl that gave me rubber legs for days. I can still feel her and think a lot about her she is stuck on my brain and I am enjoying it. All in all this country gives ups and downs makes me feel alive and though I work a lot of hours I am still surprised by all the things I meet here. Lessons has been learned and is too be learned -Never take anything for granted makes better sense when you are facing changes all the time and when people behave in manners you would not think possible. Still a foreigner still amazed. And that is why I ask - can you be a king when you are not a king?

Casper Arbøll November 29th 2009

onsdag den 28. oktober 2009

Travlhed i Indien?

Hej DK
Så har jeg endelig fået sunket de første indtryk jeg har fået af Indien, Delhi og Gurgaon. Derfor er det på det tide at skrive hjem til jer alle sammen og fortælle lidt om hvad der foregår hernede i det her mærkelige land.
Jeg er flyttet ind i en stor lejlighed i Gurgaon hvor jeg bor sammen med to andre, i øjeblikket en gut fra japan og en pige fra Ungarn, men der er løbende udskiftning i lejligheden og jeg spekulerer lidt på hvor mange jeg kommer til at bo sammen med i løbet af det halve år jeg skal være her. Gurgaon er stedet hvor Delhis nye industri ligger, hvilket vil sige alle vestlige interesser for Delhi placeres i Gurgaon og det ses ved den ene glasbygning efter den anden og store shopping centre der uden omtanke er placeret på lange rækker, med andre ord er Gurgaon kapitalismens åndested i Delhi. For mig betyder det at Indiens mystik bliver ødelagt, men samtidig er det lettere at føle sig hjemme når man kan gå i et shopping center hvor man kan finde alverdens vestlige produkter og mærker. I Gurgaon bor de nyrige, den højere middelklasse og de virkeligt fattige, som skaber en stor kontrast til det økonomiske opsving når de sover på gaden, tilfældigt byggede træskure eller telte som er slået op rundt omkring. Fx med et Chrysler showroom som nabo, men det tager ingen sig af - det Indien, det kaos og det er mange mennesker over der hele.
De mange mennesker og det totale kaos det skaber når folk transporterer sig i bil på Delhi facon, er et dagligt traume, men byder også på en del oplevelser. Der er ingen som overholder selv de mest grundlæggende regler, som fx at holde sig indenfor striberne når man kører på motorvejen, nej man kører selvfølgelig oven på striberne og så gælder det ellers om at mase sig vej igennem trafikken. Blev for et par uger siden nødt til at springe ud af en cykelrickshaw da en lastbil var ved at køre ind i den imens vi holdt i et lyskryds – de daglige eventyr. Ellers har jeg ikke oplevet noget slemt. De lempelige regler kan også komme en til gode og derfor kan jeg køre lidt rundt på motorcykel, japaneren har en motorcykel som han har fået af arbejdet og det er fremragende at køre rundt på MC imellem alle bilerne;).
Jeg startede allerede med at arbejde dagen efter min ankomst, og er allerede faldet meget godt på plads hos Pariksha Labs. Indisk arbejdskultur er meget anderledes end Danmark – havde ikke forventet andet, men det er ikke til at gennemskue hvilke aftaler der punktligt skal overholdes og hvilke der bare er retningslinjer, har siddet og været klar til et møde præcis på det afsatte tidspunkt, hvor ingen af de andre havde tænkt sig at komme, de kom så slentrende i løbet af et par timer. Tilsyneladende er det et system som virker fint for alle, så jeg prøver bare at integrere mig i kulturen. Den meget afslappede tilgang til arbejdet og hvad der skal nås, bliver også meget reflekteret i den rolle som firmaet har tiltænkt mig, hvor ingen rigtig har taget stilling til hvad der helt præcist skal ske i løbet af den tid jeg er her. Derfor er jeg nogenlunde overladt til mig selv og beslutter selv hvad jeg egentlig skal lave, imens jeg sparrer med salgschefen og direktøren omkring min opgave og deres mål.. Vi finder ud af det hele hen ad vejen..
Jeg har nogle rigtig gode kollegaer, som tager sig godt af mig og sørger for at hjælpe mig med forskellige praktiske problemer, og giver mig nogle gode oplevelser. Blandt andet var jeg til Diwali (hindu jul) hos en kollega som bor i en landsby langt ude landet. Det var noget af en oplevelse, Diwali handler om slik og fyrværkeri. Vi gik fra hus hele aftenen og sagde ”Happy Diwali” til hans venner og familie, man tager lidt sødt med og får så også en masse slik og kager når man kommer rundt, hvilket ikke hjalp synderligt på min kronisk dårlige mave. Men det var hyggeligt. Jeg var også en tur forbi Ganges for at tage en svømmetur, fik andre tanker da jeg så hvordan floden egentlig så ud, med affald og ligbrændinger som nabo til badeområdet, ikke hygiejnisk, men jeg kom i vandet da jeg så en ældre mand ved siden af mig som ikke gik i vejen for at bælle vand direkte fra floden.
Hmm, der er masser af fortællinger, men jeg vil skåne jer for en stor roman så for at summe op er Indien eller i hvert fald Delhi noget gammelt, men fantastisk lort. Det er et eventyrland og jeg glæder mig til jeg skal ud og opleve en masse andre ting, efter snart en måned i Delhi er det på tide at komme ud og opleve noget som er anderledes, men jeg har svært ved at vælge hvor jeg skal tage hen, det finder jeg nok ud af snart, men det var alt for nu.. Ha det super, det har jeg!

Kærlig Hilsen
Casper